Her på siden kan du læse om de Østrigske Pinschere, der ikke er blandt os mere. Hvis du gerne vil have, at vi mindes din hund på denne side, så send mig et billede og de ord, der skal skrives om hunden
GUGELHUPFS ABÄLLINO 02.09.1999-31.08.2012
Lino som vi kaldte ham, blev født d. 02.09.1999 og døde d. 31.08.2012, han blev således kun 13 år gammel, men nåede heldigvis at få et kuld hvalpe i Norge, så han lever stadig videre i dem.

Gugelhupf's Abellino, det er han rigtige navn, blev hentet i Østrig hos Christina Arhant, der var aktiv i genetableringen af den Østrigsk Pinscher i hjemlandet.
Således fremstår Linos bedstefar som ukendt, men det er kun i forbindelse med stambogen at han er registreret som unbekant. Christina kender ham som en meget typisk ØP og en lidt barsk herre.
Vi må jo ikke glemme at ØP'erne er robuste bondehunde, med masser af gener med den oprindelige "urkraft" og naturlighed.


Jeg har svært ved at formulere nogle bevingede mindeord, han var bare naturlig - sej - dejlig - elsket og savnet.

Kærlig hilsen fra Ingrid og Willy
Gugelhupfs Abällino
Marripytan’s Arrild 22.03.1999-07.08.2012

Arrild er gået over regnbuebroen. Nu løber han nok og leger med alle

vennerne i de grønne enge. Om aftenen er han helt sikkert at finde i

hundehimlens køkken!

Pernille H. Hansen, opdrætter af Arrild

Kennel Marripytan 

 

Græd ikke ved min grav.

Jeg er der ikke!

 

Jeg er de tusinde vinde, som blæser.

Jeg er som den glitrende nyfaldne sne.

Jeg er solen på det modne korn.

Jeg er den blide sensommerregn.

 

Når du vågner i morgenrøden,

er jeg de blafrende fugle, der pludseligt letter

og stille kredser på himlen.

Jeg er stjernerne, der funkler i natten.

 

Græd ikke ved min grav.

Jeg er der ikke. Jeg er ikke død!

 

Jeg så Arrild første gang allerede da han var ca. 6 uger gammel, det var da jeg var hos Pernille og Per første gang så et kuld små, skønne Østrigske Pinschere, Arrild er nemlig bror til min egen Freya (Marripytans Alberte).  Jeg husker tydeligt det ukuelige livsmod den lille fyr udviste og det skulle følge ham lige til det sidste. Sidste gang jeg så Arrild var han – bortset fra, at han havde fået nogle lyse/grå hår – lige så fuld af energi og udstråling, som da jeg så ham 13 år tidligere.

Heldigvis var jeg så heldig, at Ingrid og Finn synes, at det var en god ide at lade Arrild blive far til det kuld hvalpe, vi havde planlagt på vores Georgia i 2005, hvoraf vi selv beholdte Lucie. Arrild blev far til yderligere 2 kuld hvalpe, 1 i Tyskland, 1 Holland. Alle 3 hunhunde i vores L-kuld har fået hvalpe, så Arrild er ud over at være far og morfar, også oldefar til mange hvalpe, som bor rundt om i verdenen, bl.a. en del af dem i Norge.

Arrild levede sit lykkelige liv hos Ingrid og Finn, og derudover med sin kuldsøster Lily (Marripytans Alfa). Han vil altid være savnet og jeg sender  mine varmeste tanker til Ingrid og Finn.
Nina

Marripytan´s Arrild Mor: Pinschergården´s Álma Far: Pinschergården´s Ivan
Nattergalelundens Balder 12.09.2002-april 2011
Balder boede hos Emma og Knud, og var en stor trøst for Knud, da han mistede Emma. Balder blev 8½ år gammel.
Balder blev far til 2 kuld hvalpe, første gang i 2009, hvor han fik 2 hvalpe med Lillekjær´s Lucie, og 2. gang i 2010, hvor han fik 2 hvalpe med Derastemands Botilde.
Jeg lærte Balder at kende som en klog og dejlig hund, da han skulle være far til vores M-kuld (Lillekjær´s Mila og Milo), og heldigvis lever han videre i dem.
Nina
Nattergalelundens Balder, april 2009 Mor: Cirkeline Far: Nattergalelundens Balouz
Yaza Van De Doelaar 22.01.1999-25.11.2010
Yaza blev i 1999 hentet til Danmark fra Belgien af Regitze og Benny. Yaza fik i 2002 et kuld hvalpe og er mor til Derastemand´s AnnCharlotte
Yaza Van De doelaar Mor: Reeke Far: Unkie Van De Doelaar
Nattergalelunden´s Beatriz 31.05.1999-03.08.2010
Beatriz vores elskede østriske pinscher er desværre død den 3. august 2010 i en alder af 11 år, hun var født hos os den 31. maj 1999. Vi havde håbet på at hun var blevet nogle år mere hos os, men desværre død hun efter kort tids sygdom. Hun var vores skibshund og elskede at tage på tur med båden og hun fulgte os i tykt og tyndt. Hun var født hos os og 3. generation af østrigske pinschere i vores hus. Vi var til verdensudstilling med hende i juni 2010, hvor hun efter mange års fravær fra udstillingsringen viste sig på bedste vis.
Nattergalelunden´s Beatriz Mor: Nattergalelundens Amanda Far: Pinschergården´s Franz
Nattergalelunden´s Andur 27.04.1994-13.01.2010
Andur vores dejlige hanhund er desværre død den 13. januar 2010 han blev næsten 16 år han var født den 27. april 1994, og var en tur ude og vende hos en familie der ikke forstod at håndtere hans store ego. Han  kom hjem til os efter 6 måneder og blev til han opnåede den meget høj alder af næste 16 år. Han var søn af min første pinscher Inka som jeg hentede i Østrig i 1992. Han var Alfa han med stort A og styrede i mange år flokken hjemme hos os med hård pote. På billedes ses han sammen med sin nevø Nattergalelundens Balouz som vi stadig har, og han var den bedste til at opdrage og lege med de hvalpe vi havde sammen
Nattergalelunden´s Andur Mor: Inka Vom Schildbach Far: Pinschergården's Nikolaj
Pinschergården´s Casper 22.05.1997-09.03.2010
"Pinschergårdens Casper boede sine første år på Kennel Pinschergården, men rejste så efter en "mellemlanding" hos os til Holland, hvor han fik et dejligt liv hos Jane. Casper og Jane blev hinandens bedste venner og nåede at få nogle dejlige år sammen. Desværre fik jeg forleden den triste meddelelse, at Casper var død i en trafikulykke d. 9. marts 2010. Casper var en pragtfuld hund med et dejligt temperament og en stor udstråling. Heldigvis nåede han også at blive far til flere hvalpekuld i Holland. Med Caspers død har de østrigske pinschere mistet en enestående repræsentant for racen og Jane har mistet sin allerkæreste ven."
 
Pernille Halg Hansen, Marripytans Kennel
Pinschergården´s Casper Mor: Pinschergården's Dorte Far: Felix Vom Schildbach
Marripytan´s Arnulf 22.03.1999-23.02.2010
Marripytan´s Arnulf, sommeren 2006 Mor: Pinschergården´s Alma Far: Pinschergården´s Ivan
Cindarella (Mille) 10.07.96-12.12.2009
Hej Nina
 
Det er med sorg at jeg skriver til dig d.12-12-09 måtte jeg af med Mille (Cinderella)
Hun var søster til Bella. Mille kom tilbage fra en familie som mente at hun ikke var til at have med at gøre,men mere god og trofast hund skal man lede længe efter.
 
Født d.10-07-96  Død 12-12-09
 
Venlig hilsen Marianne
Mille (Cindarella) sommeren 2009, 13 år gammel. Mor: Pinschergården´s Gretl (Ammie) Far: Pinschergården´s Ivan
Cirkeline 10.07.96-december 2008
Cirkeline fik et kuld hvalpe i 2002, med Nattergalelunden´s Balouz
Cirkeline Mor: Pinschergården´s Gretl (Ammie) Far: Pinschergården´s Ivan
Pinschergården´s Ziska 25.05.1996-19.10.2008
Ziska blev 12 1/2 år og døde søndag den 19 oktober.
Ziska blev født
i Ringsted, ved Herbert og Jytte Baumkirchner, som havde kennel Pinchergården.
Ziska´s mor og far var Pinchergårdens Dorte og Felix vom Schildbach.
Ziska var en familiehund ud over det sædvanlige,altid i nærheden, og en god vagthund, den var altid utrættelig, når der blev gået tur i skov eller ved strand.

Maiken, Linda og Knud Erik
Pinschergården´s Ziska Mor: Pinschergården´s Dorthe Far: Felix Vom Schildbach
Nattergalelunden´s Amanda 27.04.1994-26.09.2008
Nattergalelundens Amanda er desværre ikke mere. Hun døde d. 26 september kl 17.30. Vi savner hende meget efter 14,5 dejlige år (hun er født d. 27 april 1994), kan man vel ikke forlange mere.
Vi har dog stadig hendes søn Balouz (far til Ancharlots nyeste kuld og far til Ziggy), samt hende datter Beatriz. Den sidste bastion bliver også stadig holdt fra det kuld Amanda kom i. Vi har stadig hendes bror Andur, som selom han har opnået denne høje alder stadig springer rundt som en Gazelle.

Lis


Amanda blev mor til et kuld hvalpe i 1999, faderen til disse 6 hvalpe var Pinschergården´s Frans

Nina
Mor: Inka Vom Schildbach Far: Pinschergården´s Nicolaj
Pinschergården´s Ella 07.07.1998-13.08.08
Et par ord om Ella
 
Ella blev 10 år, 5 svære og 5 gode. Ella var af natur et meget nervøst gemyt.  Hun fik da også en svær start i sit nye hjem efter de 5 første år. Bare det at modtage en godbid var slemt grænseoverskridende for hende. Men efter en tid blev hun fortrolig med os i huset, og fungerede som andre hunde i hjemmet. Meget trygheds krævende og kærlig, med en for ØP naturligt udviklet intuition for den menneskelige sindstilstand. Og parat til at opmuntre hvor der var behov. Hendes mistro for fremmede med 2 eller flere ben fortsatte dog til det sidste.

Jens


Ella blev mor til et kuld hvalpe i 2001, faderen til disse 7 hvalpe var Pinschergården´s Ulli.
Nina 
Mor: Pinschergården's Senta Far: Pinschergården´s Franz
Barney 24.06.1994-17.07.2008

Barney blev 14 år.
Han levede et lykkeligt hundeliv hos Pia og hendes familie

Mor: Pinschergården´s Gretl (Ammie) Far. Pinschergården´s Ivan
Pinschergården´s Vera 09.04.1995-28.12.2007

Zita, som hun blev kaldt, levede et lykkeligt liv hos Annette og Tommy, og hun blev 12½ år gammel.

Mor: Pinschergårdens Amalie Far: Pinschergårdens Ivan
Marripytan´s Annika 22.03.1999-dec.2007

Annika, søster til min egen Freya (Marripytan´s Alberte) blev desværre kun 8½ år gammel. Hun levede et lykkeligt hundeliv hos Lone, og blev trænet som redningshund.  

Mor: Pinschergården´s Alma Far: Pinschergården´s Ivan
Bella 24.06.1994-26.07.2007

Bella har levet et lykkeligt liv hos Marianne, hvor hun kom til efter at have været ude i et andet hjem.
Bella er søster til Barney og Bernhard, som du også kan se på denne side.

Mor: Pinschergården´s Gretl (Ammie) Far. Pinschergården´s Ivan
Bernhard, 24.06.1994 - 14.03.2007

Bernhard blev blev næsten 13 år
Han blev far til 2 dejlige kuld hvalpe, det første i 2004 (nybjørnebo´s D-kuld), og det andet i 2006 (Derastemand´s B-kuld) - så på den måde lever han heldigvis stadig videre hos os.

Mor: Pinschergården´s Gretl (Ammie) Far. Pinschergården´s Ivan